info

TinCanCompany er stiftet af de danske artister Rune Vadstrøm Andersen og Gry Lambertsen.
Gennem 14 år har de opbygget en knivskarp scenisk timing og et særegent æstetisk univers.

Med fandenivoldskhed, hjertevarme og humor klatrer de i kinesiske pæle, går på slapline og manipulerer med dagligdags objekter. I et ordløst univers fortæller de skæve historier med træfsikker fantasi og overraskende pointer.
Rune og Gry har begge en forkærlighed for stumfilm, punk og mærkelige opfindelser. Dette nørdede univers går igen i kompagniets forestillinger.

TinCanCompany er et turnerende dansk nycirkuskompagni skabt i 2006 med base i en rå gammel fabrik i København. Rune og Gry har selv bygget deres cirkusstudie med tilhørende opfinderværksted fyldt med et vidunderligt rod og idéer til mange nye forestillinger.

TinCanCompany er konstant på farten på gader, scener og skoler – i ind og udland.
Deres rå humor og finurlighed tager alle med storm…